Tiden op til jul – 7

Mandag den 7. December.

Mandag morgen, grå sjappet mandag i december. Men fuck det, tallene på Maries rædselsfulde kalenderlys lover mig mere og mere for hver dag. Da jeg kører på motorvejen på vej til arbejde, tager jeg mig selv i at nynne med på Otto Brandenburgs ‘Søren Banjomus’, hmm mon julestemningen alligevel er over mig? 7 minutter i dag.

Marie har tidligere sagt, at hun ikke ville vide noget om hvad Alba og jeg laver. I går ville hun vide det hele. Hun havde kravlet rundt på mig, spurgt om jeg var tilfreds med min pakkekalender – jeg havde modereret mine svar, tilpasset dem. Marie havde redet mig og stønnende fortalt mig, at det tændte hende. “Jeg bliver så liderlig.. tanken om hvad du laver med min lille pige, skat” – stønnede hun og bevægede sin smukke kvindelige krop op og ned af mig. Det var ikke Marie jeg kom i, heller ikke min unge sekretær – i mine tanker var det stramme Alba jeg tømte mig i.

“Godmorgen..” – min skønne sekretær smiler kært da jeg går forbi hende, og kommer kort efter ind på mit kontor med en kop kaffe. Nok mere ansat på sit udseende end sin kvalifikationer – men hun er nu både sød og gør sit arbejde. Hun er den eneste af mine piger, jeg ikke har forsøgt at score – men jeg har egentligt ikke brug for at prøve – hun er mere pynt i mit liv, som en lækker lædersofa eller kunst på væggen.

Jeg har møder, en ansættelsessamtale og telefonopkald fra Kina, men koncentrationen er vag – Albas lille stramme krop teaser mig, og de 7 minutter vendes, drejes, synkes og smages på.

Jeg har frokost møde ude i byen, en tidligere forretningspartner bejler til mig – vil samarbejde igen. Jeg afslår et fristende tilbud om besøg på en privat strip klub, også selvom den smiskende og halvfede mand overfor mig, fortæller hvor unge de er og hvad de tilbyder. “Nåh – så man er blevet hellig? Har fået nok af unge, stramme og glatte tøser. Eller er du kommet under tøflen?” – han er halvsvedende og glinsende, da han næsten stønner sine provokationer ud. Jeg trækker på skulderen, tænker på de 7 minutter.

Jeg er sent hjemme fra arbejde, Alba og Marie har allerede spist. De sidder i stuen og kigger tv, et program om hunde eller hundehvalpe. Jeg kan høre dem hvine af fryd over de små kræ: “aiii, ihhh, åhhh – nurhh” hvem der bare var hund! Jeg overhører deres samtale, Alba der siger: “ej hvor ville jeg gerne ha’ sådan en, de er jo herre søde..” Marie der svarer: “ja, de er virkelig søde – lad os se skat, vær sød så skal det nok gå..”

Hun kan glemme det – hun kan fucking glemme alt om det! Ikke under nogen omstændigheder, om jeg går med til at få en stinkende og savlende køter ind i huset. Jeg har strakt mig langt da jeg slæbte det grønne bæst af et grantræ ind i mit hjem, det der nu står midt i min stue pyntet med lametta og flettede julehjerter. Men en hund? Never.

Klokken er 20.59 – da det banker på døren – så er vi klar igen. Præcis klokken 21, ligger Alba helt afklædt på mit skrivebord. Hendes hår ligger som en krans om hendes ansigt, hendes spørgende og afventende blå øjne følger mig vogtende. Jeg kærtegner hendes bryst, cirkler blidt om de små stive brystvorter, kupler hånden om hele brystet og bevæger stadig tommelfingeren direkte på hendes brystvorte. Hun løfter pegefingeren op til sin underlæbe, piller usikkert ved læben. Sødt på en fræk måde. Jeg bevæger min venstre hånd ned over hendes flade mave, kigger på hendes smalle hofter, slanke lår.

Jeg kan dufte hende. Sætter mig på stolen og spreder hendes ben en anelse mere. Hun er helt stille, ligger med hovedet til siden – drømmer sig måske væk fra berøringerne. Hendes vidunderlige fristende fisse står på klem, spreder hendes skamlæber fint. Med fingeren, følger jeg hendes revne, hele vejen fra klit, forbi hullet, mellemkødet om til hendes stramme numsehul. Hun klynker forsigtigt, forbereder sig på min fingeres indtrængen. Men jeg gnider blot hendes lille hul, gnider og prikker forsigtigt. En spytklat forlader min mund, rammer klokkerent hendes nysgerrige klit og glider, driver ned af Albas fisse. Glat og saftig teen-fisse – for satan, jeg må tæmme mig selv.

Jeg sætter munden mod hendes skød, og som et glubsk dyr kan jeg næsten have hele den lille kære inde i munden. Min finger leger med hendes stjerne, presser den millimeter ind og drejer lidt, skruer min finger ind i røven på den let klynkende tøs. Åhh jeg skal.. jeg skal så meget med den lille tøs. Hun vrider sig, forsøger at undslippe fingeren og fange tungen. Hun vil slikkes, suttes på – ædes. Jeg puster let på hendes, opsvulmede og flirtende klit, løfter hånden og tapper – dasker let på den glødende teen-fisse. Fuck!, hun er jo liderlig, min lille pakke.

“Alba.. lille skat, tig mig om at slikke dig… Højt.. sig det højt!” – jeg presser min finger lidt længere ind i hendes stramme røv, da jeg hviskende kræver det af hende. Hun ryster stille på hovedet – nægter at adlyde, hvilket passer så fint i situationen. Min langfinger, min alt for grove langfinger, glider helt ind i hendes røv, forbereder hende. Fortæller hende at julen, gudskelov er lang endnu.

“Avv ..dit ..dit store svin” – hvæser Alba. Hun løfter sine ben, sætter hælene i bordkanten og forsøger at undslippe min finger. Hun klynker – ømmer sig. Jeg leger med hende, elsker synet af den lille dukke der vrider sig. Min finger følger hende troligt, arbejder hektisk frem og tilbage i hendes stramme hul. Jeg kigger på uret, fuck. Min finger arbejder hektisk i hendes røv, mine øjne følger en tåre, der bevæger sig fra kanten af øjet og piblende forsvinder i hårgrænsen. Hun er hårdt prøvet, da hun bedene hvisker: “der er gået 7 minutter”

Jeg følger hendes skridt, ømme, forsigtige og alligevel travle. Det er ikke sidste gang juleprinsessen grædende forlader mit kontor.

Tiden op til jul – 7
Læs forrige afsnit her
Læs næste afsnit her

Del dette indlæg