Tiden op til jul – 6

Søndag den 6. december.

Det er anden søndag i advent – nu en uge siden jeg af min kæreste fik foræret en pakkekalender. Jeg har været igennem hele følelesesregistret. Vrede – forargelse – skam – skyld og forfærdelse, er nogle af de følelser jeg startede med at tage kampen op mod. Nu hvor jeg har mærket – smagt og nydt hendes 15-årige datter, er de største kampe at lade sig nøjes.

Vi har spist morgenmad sammen – Alba, Marie, jeg og Noah – Albas 18-årige kæreste, der brillerede ved at totalskade min bil, den dag han fik kørekort. Officielt har jeg ikke tilgivet ham – uofficielt afdrager hans kæreste på miseren. Marie er glad, vimser rundt og nynner julesange og kan slet ikke forstå, at vi andre ikke synes det er ligeså fedt som hende, at skulle hente et juletræ. Jeg genkender ikke mig selv i forhold til Marie, havde forsvoret at nogen nogensinde fik lov til at slæbe et sådan træ ind i mit hus – men jeg kan ikke sige nej til hende.

Der er en lidt blandet stemning da vi alle fire kører af sted, nordpå mod ‘Fru Andersens julestue’, den gård hvor Marie har hentet juletræ med sine forældre gennem hele hendes barndom. Marie er opstemt, de unge sidder på bagsædet og jeg debatterer med mig selv – fedter rundt indvendigt med de 6 minutter jeg har til rådighed i aften, men husker dog at sige ja og nej på de rigtige tidspunkter, når Marie snakker løs. “Der.. der skal man dreje” – Marie peger ned af en lille grusvej og klapper barnligt og glædestrålende i hænderne.

Der er faktisk rigtig fint og julehygge-agtigt ude på den lille gård. Lanterner med lys, nisser, nybagte småkager og juletræer så langt øjet rækker. Marie udvælger nøje et helt bestemt træ – hvad der adskiller dette fra andre skal jeg ikke gøre mig klog på. Men Marie er glad. Da vi har betalt, bliver vi budt på et varmt glas gløgg og hjemmebagte æbleskiver. Det er egentlig ret så hyggeligt, men noget gør mig sur og irriteret. Det er en kamp for mig indrømme – men jeg bliver irriteret og i dårligt humør, når jeg kigger på Noah.

Det er meget nærliggende, at bruge bilen som undskyldning for min irritation, men det er ikke det der rammer mig. Det er mere hans hænder på Albas lille røv, hendes fascinerede blik når hun kigger på ham, og tankerne om.. om han ligger og knepper hende i mit hus? Hvordan er hun, når hun ikke er presset? Vildkatten – den forførende og lidt kinky tøs – som moderen? Pleaser? Eller bare hullet? Hm, naejj, det er hun ikke, de er jo rigtig kærester, ikke bare en tøs han kører sig af i – og gør han overhovedet det? Har han været der?

Marie puffer til mig, drillende spørger hun om jeg er jaloux? – hvilket jeg benægter. Hun smiler flirtende, hviskende spørger hun om det ikke kunne være fedt at kneppe i laden – hen over en hø-balle? Jeg trækker lidt på skulderen – inden hun fortsætter: “du kunne binde mig, spænde mig op og lade pisken danse på min krop – voldtage mig, lige her i laden skat?” Igen evner hun at servere en tanke, lækkert og saftigt. Jeg trækker Marie ind til mig, kysser hende – hun gør mig hård, vilde Marie.

Det blev en hyggelig søndag, især da Noah efter aftensmaden sagde tak for i dag og smuttede hjem. At være ene hane i kurven, passer mig bare så meget bedre end at deles om mine høns – eller i hver tilfælde om kyllingen. Klokken nærmer sig det magiske klokkeslæt, jeg forsvinder ind på kontoret, allerede hård ved tanken.

Klokken er 20.59, da det banker på døren og præcis 21 da Alba står ung, uskyldig og alligevel så magtfuld, midt på gulvet. Alt er klart timet og tilrettelagt, vendt og drejet og udvalgt til at vare seks minutter. Jeg har travlt i dag, hele dagen har Marie ægget mig – hvisket små perverse forestillinger ind i mit øre og gnedet sin krop mod min. Marie forventer vist den store tur i dag – men først skal hendes datter være appetitvækker.

Vi – Alba og jeg snakker ikke i dag, jeg presser hende blot ned over mit skrivebord og flår trusserne af hende. Hun gisper forskrækket, men siger ingenting. Jeg fugter min finger i hendes mund, fører den ned mellem hendes runde baller – kører den lidt i revnen, nyder hendes spændstige krop, inden jeg spreder hendes baller og sætter fingeren mod hendes lille lukkede røv.

Jeg stønner tungt da jeg presser fingeren ind, bryder reglerne. Hun klynker forsigtigt og drejer hovedet – kigger bebrejdende på mig. Jeg har ikke tid til at være sød og blid, har slet ikke lyst til det. “Kig på mig, lille skat” – hvisker jeg, bevæger min finger frem og tilbage i hendes lille stramme hul. Jeg nyder det forvrængede skær i hendes kønne ansigt. Fuck!, jeg er vild med den lille røv, undlader ikke at klaske hendes baller, der sprøde og faste kun dirrer en smule, inden de står helt stille. Hun kigger mod uret, Albas øjne er blanke da hun stille hvisker: “der er gået 6 minutter..”

Tiden op til jul – 6
Læs forrige afsnit her
Læs næste afsnit her

Del dette indlæg