Tiden op til jul – 4

Fredag den 4. December.

“Argh.. hvorfor?” – jeg kan høre Alba stampe i gulvet, da jeg fredag eftermiddag kommer hjem fra arbejde. “Det er vild tarveligt – de andre kommer kl. otte..” Albas stemme er skinger – grænser næsten til det hysteriske. Jeg har lidt dårlig samvittighed, har flere gange i dag tænkt på tøsens julerøde numse og mærket hvordan det gav mig halvfed på. Svinsk og liderligt. Men præcis de to ord der gerne må gå hånd i hånd, for min skyld.

Jeg træder ind i stuen, kigger skiftevis på Marie og Alba, før jeg roligt og afdæmpet spørger: “hvad sker der?” Marie trækker lidt på skulderen, før hun siger: “det er bare Alba, der tror hun kan løbe fra sine aftaler..”. “Ugg.. nej..” – afbryder Alba, ligner mest af alt en forkælet tøs lige inden et dybt hysterisk anfald. Jeg sætter mig tungt i en stol, er ikke blevet klogere siden jeg spurgte.

“Jeg har sagt til dig, du kan gå kl. kvart over ni, hvis du selv samarbejder..” – Marie kigger på Alba, inden hun igen kigger opmærksomt på mig og smilende spørger, hvordan min dag har været. Alba stormer vrælende ud af stuen og lukker døren på sit værelse.

Marie forklarer mig, at der skal være videoaften hos en pige fra klassen kl. 20. Marie har holdt fast i, at Alba ikke kan deltage før hun har klaret sin forpligtelser hjemme. Jeg smiler lidt for mig selv, det her er hvad der sker, når en flyvsk og ustruktureret person prøver at være struktureret. Så bliver de låst og usmidige, grænsende til det sygelige. Det her virker som en vinder for mig.

For en gangs skyld, faktisk for allerførste gang banker jeg på døren til Albas værelse. Et svagt snøftende “kom ind..” får mig til at åbne døren. Jeg har faktisk lidt ondt af Alba, da jeg ser hendes forgrædte ansigt. Hun virker overrasket over at se mig, havde formodentligt samlet kræfter til et nyt skænderi med sin mor.

“Hmm.. må jeg sætte mig?” – jeg står ved hendes seng og kigger på hende. Indbydende ruller hun længere ind på sengen, ligger på siden og hviler sit hoved på sin bøjede arm. Jeg har ikke set det tidligere – men der er sgu noget ret lækkert over den lille magtfulde skabning, der ligger der. Jeg har lyst til at tage hende i mine arme, mærke på hende – trøste hende.

Jeg rømmer mig, “Alba.. Når man skal forhandle, som er det man skal i din situation, så nytter det ikke noget bare at stampe i jorden for at få sin vilje” hun kigger på mig, forstår ikke rigtigt hvad jeg mener. “I en forhandling skal man tilbyde noget der er anderledes, bedre – større!, for at opnå noget” – formlen er for svær for hende at forstå, og jeg er ikke vant til at snakke med børn, føler mig lidt på glatis. Suk. Hun trækker sig lidt, da jeg kærtegner hendes skulder. Min stemme er rusten – jeg er vist ikke selv helt overbevist da jeg siger: “jeg vil hjælpe dig, så du kan komme til tiden…”

Det er en glad Alba, der iført nissetøjet stod klar 19.30. Marie er forvirret, men jeg stak hende en løgn om, at bare jeg får lov til at se Alba klæde om i bilen, så er jeg glad og har fået mine 4 minutter for i dag. Sandheden er, at det at se hende klæde om, er ren bonus. Fredags-bonus. At se hende klæde om, kom efter og udover de ekstra minutter jeg har forhandlet mig til. Dobbelt op. 8 minutter for at være smidig og samarbejdsvillig.

Vi siger farvel til Marie, sætter os ud i bilen og starter den relativt korte tur til venindens hus. Der er dyb tavshed i bilen – den ene af os ved hvad der skal ske, den anden er bare glad over at kunne deltage alligevel. “Du skal tage jakken af..” siger jeg og kigger ud af forruden. Albas stemme er spag, da hun spørger: “starter minutterne så nu?” Jeg ryster på hovedet, de starter ikke før jeg siger det. Har så voldsom meget lyst til at fortælle hende, at hun skal holde sin kæft, men det bliver inde. Alba strækker armene bagud for at krænge jakken af. Når lige at få et lækkert syn as hendes sprøde teen-bryster, der presser sig mod den lille korte røde trøje. Uhmm. Den lille..

Jeg parkerer 50 meter fra huset, en relativt øde villavej, en mørk december aften. Det er sgu sikkert nok – jeg er klar til at tage chancen. Jeg stopper motoren, sætter mig om bag i bilen, sammen med kalender-pakken. Hun fryser, det tynde kunststof viser tydeligt hendes små, stive brystvorter, der er lige ved at prikke hul. “Jeg skal lige mærke – inden jeg beslutter mig helt” – hvisker jeg og fører min langfinger ind i hendes mund. Drejer den rundt, mærker på hendes fugtige varme tunge – kinden og læberne. Lækkert. “Sug – sug hårdt baby” – hvisker jeg, mærker hvor fucking hård jeg bliver over Albas mund, der suger ihærdigt på min finger.

“Løft blusen op” – stønner jeg. Alba, der naivt tror at de 8 minutter – vi havde forhandlet os frem til er startet, løfter samarbejdsvilligt op i blusen. Ser faktisk både kær og lækker ud, som hun artigt sidder med den røde trøje oppe ved halsen. Jeg kører den våde finger rundt på hendes små lyserøde brystvorter, napper i dem, ved at jeg en dag skal bruge kalender-tid på at sperme ud over de frække faste kloder. Alba skæver til uret i bilen – der med håbets farve signalerer at de 8 minutter snart er gået. Bare ikke mine 8 minutter.

Jeg smiler til hende, nærmer mig hendes kønne ansigt og hvisker: “nu har jeg bestemt mig.. Du fisker mig frem og fra det øjeblik du har min pik i munden – starter de 8 minutter” Alba ser kært forskrækket ud, starter en protest som jeg hurtigt afbryder. Jeg napper stadig i de små stive brystvorter, fortæller hende, at jo længere tid hun er om at komme i gang, jo længere gratis tid har jeg til at gramse på hende.

Hun fatter pointen, knapper op – lyner ned og fisker mig frem. Jeg er stiv, liderlig, mit pikhoved glinsede vådt, allerede inden det har ramt Albas lækre mund. “Vil du ikke nok holde dig tilbage..? Ikke komme i min mund please” – beder hun, lige inden hun lukker mig ind.

Hendes livlige tunge, åhh! Lange våde slik op af skaftet, varme mund og de små fingre om roden af min pik. Vi eller nærmere jeg – glemmer helt tiden, ser ikke på uret, opfatter ikke verdenen omkring mig, mærker kun Albas læber der lukker sig om mig. Jeg holder hende fast, holder hende ned over min pik og mærker tilfreds de små gib det giver i hendes lille krop når maven slog knuder. Hun må sluge og synke – tage imod, idet jeg lækkert og voldsomt pumper min sæd ud i svælget på hende.

I dag – fredag den 4. – har jeg rigtig taget fat på julen, og mærker hvordan julestemningen sniger sig ind på mig.

Tiden op til jul – 4
Læs forrige afsnit her
Læs næste afsnit her

Del dette indlæg