Tiden op til jul – 20

Søndag den 20. december.

Jeg har ikke ligefrem set frem til denne dag. 4. søndag i advent og julehygge i familiens skød. Alle Maries forbandede juletraditioner, grantræer og kravlenisser. Og nu skal vi tilmed besøge Maries søster og mand. Jeg bliver ihærdigt ved med at mærke efter, om jeg ikke har lidt ondt i halsen, men der er ikke rigtigt noget at gøre, og kl. 14 sidder Alba, Marie og jeg i bilen, på vej til søsteren.

Stemningen er lidt mat, der er ikke længere minusgrader mellem mor og datter, og dog ligger den lige omkring frysepunktet. Tankerne fylder mit hoved, skræmt over, at jeg havde så svært ved at tæmme mig selv i går aftes. Jeg havde været tæt på at voldtage Alba – skræmmende tæt, og min pik rejser sig stadig ved tanken. Denne tanke om at fylde Alba, optager min hjerne, fylder hele mit hoved og min krop.

For en måned siden havde jeg dårligt snakket med hende, nu kendte jeg hver en del af hendes krop. Jeg kaster et blik i bakspejlet, kigger på den mutte teenage-tøs, der er dybt optaget af sin mobil. Marie lægger advarende hånden på mit lår, hiver mig tilbage til virkeligheden og det faktum at jeg er på vej til julehygge med familien.

Jeg retter mit fokus på radioen, denne dag d. 20 – 20 minutters julehygge. En stærk trang til at prøve hende af melder sig, søge det der hun har, det jeg ser i hende, men ikke kan sætte fingeren på. Alba ligner ikke kun en ung Marie af udseende. De har vist også samme stærke trang, som Alba bare ikke har opdaget og lært om sig selv endnu – men hun har det, jeg kan mærke det. Det er det jeg vil have, og det er min pligt at hjælpe hende, til også at finde det. Jeg smiler for mig selv, min retfærdiggørelse.

“Haaaiii og velkommen!” Maries 5 år yngre søsters stemme skærer i ørerne. Ud over at hun er en hapser, så er hun voldsomt krukket, tenderende til lidt skabet. Jeg krammer søsteren, giver pænt hånd til manden og aer deres to små unger på håret. Jeg ser det lynhurtigt, ser hvordan søsterens mand tjekker Alba ud og kommenterer at hun jo snart er voksen. Svin!, tænker jeg, men lytter og smiler høfligt af hans historier, om at have kendt Alba siden hun var en baby.

Vi spiser æbleskiver, drikker gløgg og snakker om hvor vi er angående julegave-indkøb, og den slags. Det er den sædvanlige ligegyldige tomgangs-snak, og tanken om, at vi skulle sidde på denne samme måde og smalltalke om 4 dage, får mine nakkehår til at rejse sig. Heldigvis, finder jeg lidt fællesskab med onkel Thomas. Forretning og gode kontakter. Han er absolut en jeg kan bruge, så dagen er da ikke helt spildt.

“Kom ..” – siger han og hiver mig ind på sit kontor, hvor han tænder for computeren. Jeg står med ryggen til ham, kigger på den billedvæg han har der. Tydeligvis lavet og arrangeret af krukken – Maries søster, men ikke helt uinteressant. Der er billeder af Marie og søsteren som unge, Alba som lille, hans egne børn og et bryllupsbillede af Maries forældre øverst. Der er vist en her, der er godt under tøflen, tænker jeg for mig selv – tænk ikke engang, at kunne have sit kontor i fred!

Jeg studerer billedet af Marie som ung. Fin, glat og spinkel som Alba. Løfter hånden, med en stærk trang til at kærtegne hendes milde ansigt. Hun smiler til kameraet, klynger sig til den yngre søster, der vist ikke er meget mere end 10-11 år der. Det er sommer, begge piger har et solbrunt skær i deres lyse hud. “Jahh…” siger Thomas, “det var den sommer…”

Jeg havde ikke hørt ham, hørte ikke at han stillede sig ved siden af mig. Jeg kigger spørgende på ham, ser ganske godt hans lummerhed – det beskidte i ham. Allerede da jeg spørger, ved jeg godt, at jeg ikke vil vide det. “Hun ved det godt..”, siger han og hentyder til sin kone, inden han fortsætter: “tror måske endda hun så det..!”

Jeg mærker kvalmen, vidste godt at Marie og Thomas havde gået i skole sammen. Men… Jeg bevarer fatningen, smiler og smågriner mande-lummert sammen med ham. Jeg hører ikke rigtigt, hvad han ellers siger, er heller ikke helt med på hvad vi aftaler. Mit fokus er udelukkende på, om han sagde det, jeg troede han sagde – om min Marie.

Vi spiser aftensmad sammen, skåler og ønsker hinanden god jul. Jeg kigger på Marie, søsteren og Alba, 3 lækkerier på stribe – det kunne være en udfordring, og måske lidt for mærkeligt også. Mor og datter er vist fint, bliver jeg enig med mig selv om, og skuler lidt til Thomas.

“Har du kneppet ham?” – jeg er rasende. Vi har netop sagt farvel, sidder alle tre i bilen på vej hjem. Marie kigger undrende på mig, lægger hånden på mit lår og gør et diskret kast med hoved bagud mod bagsædet og Alba. Jeg er indiskret, slet ikke i stand til at tage hensyn. “Har du?” – hvæser jeg. “Skat..” – sukker Marie og fortsætter: “lad os snakke om det derhjemme..” Det er absolut det samme som et klart JA.

Vi skændes videre hele vejen hjem, jeg har lyst til at kvæle Marie, alternativt bare smide hende ud af bilen og køre. Alba er nysgerrig, lytter opmærksomt, men opgiver vist at følge med, sætter sine earplugs i og forsvinder ind i sin mobil.

“Jeg holder IKKE jul med ham, det er helt sikkert” – jeg er helt klar over, at jeg er barnligt fornærmet. Men det provokerer mig, at det lige netop var ham, der skulle fyre den afsløring af. “Hold nu op, vi var 15 år..” Marie prøver at forsvare sig, ham, selv inden hun har fortalt, at det er sådan landet ligger.

Jeg smækker bildøren, låser hoveddøren op og tramper direkte ind på mit kontor. Klokken er halv ni – lige et øjeblik til at puste ud i – inden.. Og Marie lader mig puste og skumle min halve time, kender godt mit temperament og leger ikke med ilden.

Klokken er 20.59, da Alba glider ind af døren, som sædvanligt godt krudtet op. Masser af make-up, sit tacky nissepige-outfit og rottehaler. Det er vulgært – på den helt rigtige liderlige måde, især i aften. Hun kigger undersøgende på mig, vurderer og prøver at aflæse. Jeg rejser mig, nikker da hun spørgende tager fat i sit tøj.

Alba klæder sig af, mens jeg åbner døren til kontoret og kigger diskret rundt i stuen. Man kunne have håbet, men Marie er der ikke. Jeg smiler til Alba, kysser hendes lyserøde læber og kupler hånden om hendes bryst. Hun siger ingenting, heller ikke da jeg løfter hende fra gulvet og lægger hende på mit skrivebord.

Jeg står op, betragter den lille dukke, der så fint ligger på bordet. Jeg løfter hendes ben, bøjer dem og sætter foden mod bordpladen. Hun er fantastisk. Lille, lækker og samarbejdsvillig. Hun bøjer nakken, forsøger at kigge hen mod døren og ser lidt bekymret ud. “Det er ok..”, hvisker jeg og stryger hånden hen over hendes lille krop. Åbner de øverste knapper i min skjorte, sætter mig på stolen – har ansigtet mod døråbningen – og Albas fristende skød.

Jeg kan ikke vente mere, den lille revne frister brændende, jeg sænker mit hoved mod den og lader min tunge sno sig ind mellem hendes skamlæber. Jeg slikker hende, snaver hende grådigt, så hun klynker under mig og løfter ind imellem hovedet for at kigge ned. Min tunge tapper mod hendes klit, suger den blidt til mig og mærker musklerne i hendes krop. Hun er så fin, jule-skøn, og nyder det tydeligt.

“Vi var kun 15 år..” Den sætning Marie brugte som undskyldning, banker i mit hoved imens jeg snaver hendes 15-årige datters lille fisse – kun 15 år. Hun smager lækkert frisk og let syrligt – og meget taknemmeligt driver hendes fisse hurtigt over. Jeg løfter hovedet, betragter igen Albas våde revne, lader min finger glide rundt, presser den lidt op og stønner liderligt over de små, trange forhold. Min finger glider ned, trykker blidt mod hendes lille lukkede stjerne. Årh gud, hvor kunne jeg godt.

Jeg skal virkelig tæmme mig selv. Styre min krop hårdt, for ikke at flå mine bukser op og tvinge pikken op i hende. Hun er så vanvittigt indbydende. Jeg fugter hendes røv – er så tæt på. Slikker og lirker fingeren op i hendes stramme røv. Hun klynker advarende, tigger mig om at tage fingeren ud: “please, please, ikke…” hvisker hun, med det samme advarende blik i øjnene som sin mor – grænsen er helt tæt på.

Jeg tysser på hende, bevæger fingeren i små stød: “schhh, prinsesse, slap helt af, nyd det!” Jeg hører det, ser det – og elsker det. De tyve minutter er gået og Marie vimser rundt ude i stuen. Hun rømmer sig, sætter sig demonstrativt i sofaen og kigger ind på Alba og jeg. Hendes øjne lyner da jeg sætter munden mod Albas skød, sutter, kysser og slikker, men bevarer øjenkontakten med Marie. Min finger arbejder samtidigt langsomt i Albas stramme røv, min tunge bevæger sig grådigt i hendes fisse – Alba vil ikke, vil – kæmper med sin ambivalente tilstand.

Hun må overgive sig, overgive sig til min tunge og sin unge uprøvede krops lyster. Hun klynker stille, holder vejret, musklerne i hendes krop spændes – og endeligt…! Jeg smiler tilfreds, mærker kramperne og hører hendes små gisp – og ser Marie intenst i øjnene – kun 15 år!

Tiden op til jul – 20
Læs forrige afsnit her
Læs næste afsnit her

Del dette indlæg