Tiden op til jul – 19

Lørdag den 19. december

Åhh, jeg føler mig snydt, frygtelig snydt, og fuld af ophobet energi. Jeg har tømmermænd, særligt de moralske af slagsen. Jeg skulle ikke have deltaget i julefrokosten, og slet ikke vimset så meget rundt om sekretæren som jeg gjorde. Jeg ligger stadig i sengen, gnider hænderne mod mit ansigt og kører dem gennem håret. Kæft, jeg havde forestillet mig, at ville vågne op på en anden måde. Med en tøs under hver arm.

Jeg tænker på sekretæren, hendes blik hun havde slet ikke lagt skjul på at hun gerne ville lege med Alba. Jeg tager fat om min pik, stryger den blidt og fantaserer. Ser Albas læber om sekretærens patter – sekretærens læber mod Albas lille fisse. Åhh gud, hvor ville det have været lækkert, sådan saftigt og helt rigtigt juleagtigt. Gad vide om hun dukkede op? Håber det ikke. Det ville næsten være for pinligt – pinligt hvis tøsen var dukket op til et tomt hotelværelse.

Jeg kan se hende for mig. Uhm, isdronningen i den helt snehvide tætsiddende kjole, svag antydning af hendes brystvorte. Hendes højtsiddende, perfekte røv, struttende og skarpt aftegnet i den stramtsiddende kjole. Hendes mund og de øjne. Hun kan ikke kun være til piger – hun indbyder jo til pik, og masser af det.

Klokken er 12, jeg kan høre Marie larme ude i køkkenet. Hun sætter varer på plads, køleskabet bliver åbnet og lukket, køkkenskabene bliver smækket hårdt i. Kender jeg hende ret, skal hun sikkert også støvsuget og hører musik lige om lidt. Jeg stryger stadig min pik, blide strøg og tanker om Alba. Hendes velvillighed – hendes trang til hævn overfor sin mor tænder mig. Jeg kan godt lide den vrede, den lille pige besidder. Et elektrakompleks er skabt. Marie har vist mere end en gang, fortrudt, at hun overrumplede mig, ved at forære mig sin datter. Men hun slipper ikke, selvom hun prøver ihærdigt.

Marie irriterer mig hele dagen, virker både provokerende og triumferende. Jeg tænker mine tanker 17, 18, 19 – så meget tid, op til jul – mig snyder hun ikke. Meget af dagen bliver brugt på afslapning. Vi spiser aftensmad sammen alle tre, og til stor irritation for Marie har Alba min fulde opmærksomhed og soler sig i den. Jeg er afsindig liderlig. Hver gang Alba bevæger sin kønne mund, giver det et ryk i min krop, og den hvide t-shirt, der strammer så fint over hendes faste bryst, gør det ikke nemmere for mig.

Jeg sidder ved spisebordet, betragter Marie der rydder op efter aftensmaden. Alba er for længst smuttet ind på sit værelse. På trods af kalenderlysets hygge og varme, er der fortsat en kold stemning mellem mor og datter. Marie ved ikke, at Albas flirteri ikke har eksisteret før, men hendes nyopdagelse og syn for sagen, chokerer hende. Jeg kan se det på hende, se på Marie at hun er frustreret over, at hun ikke har set datterens drivende signaler før.

Jeg tager fat i Marie, trækker hende ned på skødet. Hun prøver at spille fornærmet, men overgiver sig langsomt og tager imod mine blide kys. Hun smiler til mig, gengælder mine kys og nusser mig i nakken. “Om en time – om en time” – hvisker jeg og lukker hånden om hendes runde bryst og kysser hende. Marie kigger på mig, hun er såret, føler sig provokeret og alligevel gør ydmygelsen hende skrupliderlig. Jeg kræver datteren, men elsker moderen og har magten til begge.

“Kan..kan vi ikke finde en anden løsning?” – Marie er modig, kæmper med sin jalousi og det faktum, at hun selv har foræret mig sit eget kød og blod. Jeg ryster på hovedet, kærtegner hendes lår og fortæller hende, at Alba skal have den smukke perlekæde på – den jeg forærede Marie på vores weekendtur i Barcelona. Det er det eneste hun skal have på.

Marie er fjern i blikket, overvejer måske at flytte. Men udsigt til julen, ny lejlighed og en besværet økonomi, får hende helt sikkert på andre tanker. Hun rejser sig fra mit skød, bevæger sig hen mod døren: “skat.. kom lige” – min stemme er hård, uden noget smuthul at undslippe i. Hun vender sig, går langsomt tilbage mod mig, kigger spørgende. “Kys mig, skat og fortæl mig at du elsker mig”

Jeg venter på mit kontor. Som en lille dreng, der venter på juleaften, venter jeg på flødeskummet på mit parforhold. Jeg ved ikke hvad Marie siger, eller hvordan hun får Alba herop, eller om Alba frivilligt spankulerer herind! – og det betyder ingenting. Fakta er, at jeg skal lege med dukken, og længe, meget længe.

Klokken er 21, da døren går op. Forsigtigt bliver Alba puffet ind af døren, der hurtigt bliver lukket bag hende igen. Jeg kigger på Alba, perlekæden hænger om hendes hals, hendes lyse hår er sat i to rottehaler, hendes levende blå øjne indrammet af kulsort eyeliner og vipperne tunge af mascara. Hun ligner en dukke, egentligt en billig og vulgær dukke. Men det tænder mig. Hendes blik flakker og jeg spørger hende om hendes fravær i går – hvorfor hun ikke lå på hotelværelsets seng og ventede på mig?

Hendes stemme er lille, herinde på kontoret efter kl. 21, bliver nisse-tøsen fortryllet til en blid dukke. Svaret gør ikke min irritation over Marie mindre, men det bevarer illusionen om at Alba gerne ville have været der. Med foden skubber jeg Albas små fødder fra hinanden, går rundt om hende betragter hendes lille, slanke krop. Den indbydende røv, de fristende patter, flade mave og meget lidt runde hofter.

Jeg nyder at have tid til at kigge, kæle og kysse hende. Jeg lader fingeren følge den smukke perlekæde, fortæller Alba at hendes mor fik den, lige efter hun havde ydmyget og mishandlet en tøs på alder med Alba. Hun kigger forskrækket på mig, vil ikke vide den slags om sin mor og har alligevel en trang til at spørge.

Jeg åbner kæden, lukker hånden sammen om den, sætter mig på hug foran hende, med næsen mod hendes lille revne, snuser kraftigt ind. Uhmm. Lille lækker frisk fisse. Hvor kunne jeg bare godt. Jeg kigger op på hende, fjern i blikket fortrækker ikke en mine. Albas kønne billige ansigt er helt forstenet. Jeg spreder hendes skamlæber, sætter munden mod hendes klit og suger blidt. Det gibber i hendes krop. Blidt placerer jeg perlerne langs hendes revne, kører dem stille frem og tilbage.

Hun klynker svagt. Forsigtigt stikker jeg tungen ud og slikker hende. Hun gisper forskrækket – den lille tæve nyder det! Jeg slikker, sutter og suger på Alba, smagen – duften af den lille fisse får det værste frem i mig. Jeg rejser mig, kysser hendes mund og holder om hendes struttende bryster.

“Læg dig ned på ryggen, lille skat” – min stemme er grødet, da jeg hvisker til prinsessen. Mine hænder ryster, da jeg kærtegner Albas krop med perlerne, lader dem køre rundt på hendes lyserøde brystvorter, ned over maven og presser dem igen mod hendes fisse. Hun løfter underlivet, presser sig mod de hvide perler. Hun er overrasket, føler sig forrådt af sin lille krop, kigger forlegent på mig, lurer af om jeg ser det. Jeg ser det fint, og nu er det nu – nu skal det være.

Jeg åbner mine bukser, trækker dem hurtigt af og lægger mig tungt ovenpå Alba. “Nej, nej.. please” – hvisker hun og skubber mod min skulder. “Rolig skat, du er min lille prinsesse.. jeg skal nok være forsigtig”, hvisker jeg. Jeg samler Albas hænder, holder dem fast med en hånd over hendes hoved. “Spred benene..” hvæser jeg. Min hånd er om roden på min pik – jeg er klar og Alba skal være klar.

Jeg sætter pikken mod hendes lille fisse, næsten helt inde i varmen, Albas små skamlæber omslutter mit pikhoved tæt. Tårerne triller ned af kinderne på hende, trækker lange sorte spor fra hendes øjne. Hun er smuk, vidunderlig lille og skrøbelig. Hun vækker noget i mig, ud over vilddyret, også noget omsorgsfuldt. Jeg bliver blød, triller af hende, ligger på ryggen ved siden af dukken og fører hendes ansigt over – mund mod min pik. Hun tøver, tager en dyb indånding inden hun åbner munden.

Alba sutter, sutter som aldrig før. Hun sidder på knæ, mellem mine ben. I starten bevæger hun forsigtigt læberne om mit pikhoved, men lidt efter lidt tager hun mig dybere. Hun er kær, ser vidunderlig ud, når hun forførende og legende kigger mig i øjnene. Jeg fylder i hendes kønne mund, hendes mave trækker sig sammen, afslører at hun ikke nyder. Men jeg nyder. Løfter mine hænder og holder fast om hendes hoved. Alba savler og tårerne begynder igen, at løbe fra hendes klare blå øjne. Jeg beroliger hende: “lidt endnu skat, det er snart overstået” – og løfter mit underliv.

Jeg knepper hendes lille mund længe, også længere end nødvendigt, holder små korte pauser, hvor hun blot får lov til at sidde med min pik i munden, selv kan styre sine suttebevægelser. De korte pauser afløses af hårde rytmiske bevægelser, mit underliv banker mod hendes ansigt. Jeg kan ikke holde mig tilbage, kigger ned på hende, kærtegner hende, inden jeg fylder hendes søde svælg med sæd.

Tiden op til jul – 19
Læs forrige afsnit her
Læs næste afsnit her

Del dette indlæg