Seværdigheder

Seværdigheder

0-5km

glamsfriluft

Glamsbjerg friluftsbad

Glamsbjerg friluftsbad blev indviet i april 1935, af den daværende ejer af Glamsbjerg Hotel, som også ejede friluftbadet de første mange år.

Det ligger 0,8km væk fra Dark Secret.

Info link: Glamsbjerg Friluftsbadet

Sommerblomster Glamsbjerg

Glamsbjerg by

Glamsbjerg er fyldt med kultur af den ene og den anden slags. Der sker meget rundt omkring i foreninger, pladser og stræder.
Du kan klikke dig videre til informationer om forskellige kulturaktiviter her.

Det ligger 0,9km væk fra Dark Secret.

Info link: Glamsbjerg By

golf vestfyn

Vestfyns Golfklub

Golfklubben er anlagt med den danske bøgeskov og de idylliske, fynske marker som fantastiske kulisser. På flere af banens huller går man helt alene – omgivet af den grønne natur og det rige dyreliv. Det er kun spætterne i bøgeskoven og frøerne i de mange søer, der kan forstyrre spillet.
Det smukke, gamle klubhus er omkranset af terrassen, hvorfra man har en fantastisk udsigt til flere af banens huller.

Det ligger 1,5km væk fra Dark Secret.

Info link: Vestfyns Golfklub

Skoda Muserum

Skoda Museum

Museets samling spænder vidt. Lige fra den første masseproducerede Škoda 420 Popular fra 1937 Skoda Felicia fra 1996 som var den første bil i samarbejde med VW.

Det ligger 3,2km væk fra Dark Secret.

Info link: Skoda Museum

Hørvævsmuseet

Hørvævsmuseet

Hørvævsmuseet er et arbejdende museum med maskinvæve, håndvæve, gamle redskaber til hørforarbejdning, en årlig temaudstilling, cafeen med skiftende udstillinger af kunsthåndværk.

Det ligger 3,2km væk fra Dark Secret.

Info link: Hørvævsmuseet

Sunset Golf

Sunset Golf

Sunset Golf – Pay & Play, en åben golfbane for alle fra solopgang til solnedgang i sæsonen og efter annoncering på hjemmesiden.

Det ligger 4,6km væk fra Dark Secret.

Info link: Sunset Golf

5-10km

Frydenlund Fuglepark

Frydenlund Fuglepark

Danmarks Fugle Zoo, er fynsk bondegårdsidyl når det er skønnest!
I den 6 ha. store fuglezoo er der anlagt et 2 km handicapvenligt stisystem, i det meget skønne kuperede terren.

På denne rundtur kan man opleve 800 fugle – 150 arter – fra hele verden, godt indpasset i den ægte fynske natur, mellem gamle træer, buske og blomster. Af fugle kan der blandt andet opleves: storke, strudse, papegøjer, traner, ibis, svømmefugle, latterfugle, tropefugle og ugler.

​Et spændende lille museum med gamle danske landbrugsredskaber, fra en svunden tid, kan ses ved konference lokalet. Der er rig mulighed for at nyde den medbragte mad ved de opstillede borde og bænke, på den overdækkede teresse ved cafeen eller benytte et af fugleparkens grillsteder.

Det ligger 5,3km væk fra Dark Secret.

Info link: Frydenlund Fuglepark

Strøjer Samlingen

Strøjer Samlingen

Strøjer Samlingen er en bred samling af biler. Udstillingen indeholder unikke biler som kongelige biler, Le Mans biler, Grand prix og racerbiler.

Bilerne findes ikke i et stort antal, men besidder alle en god historie, en spændende ejer eller måske har bilen været anvendt til et særligt formål, som den koksgrå Aston Martin, der var med i James Bond filmen ” Die Another day”.

Det ligger 7,8km væk fra Dark Secret.

Info link: Strøjer Samlingen

De Japanske Haver

De Japanske Haver

Drømmen
om en Japansk have i Danmark, hvor danskere kunne komme og opleve den japanske kultur, har Peter haft de sidste 20 år.

Peter, som er uddannet anlægsgartner med en overbygning som teknikker, har igennem alle disse år arbejdet målrettet efter at lære alt om den japanske havekultur.

Rejser til Japan
Det er indtil nu blevet til 7 rejser til Japan, hvor der er blevet studeret på universitetet i Kyoto, og arbejdet for en japansk havedesigner med japanske haver og tilhørende havehistorie.

Peter har været afsted i sammenlagt over et år – og flere rejser vil komme.

Anne
blev allerede på sin første rejse til Japan i 2003 smittet med den samme begejstring for japansk kultur.
Anne er uddannet havebrugskandidat med en ph.d. i jordfysik og har arbejdet med planter og vækstmedier i over 20 år.
Ud over at være glad for at arbejde med planter, har Anne en entusiasme for fremstilling af god mad og drikke.
Turen gik også til Japan i 2007 og 2008, hvor der blev hentet frisk inspiration til køkken og have.

Rolig og harmonisk tilværelse
At få en mere rolig og harmonisk tilværelse, samt det at omgive sig med og videregive det man brænder for, har været den altoverskyggende årsag og drivkraft til dette projekt.

Da vi i marts år 2000 købte stedet her, var det allerede planlagt, at haven skulle laves om til en inspirationshave i japansk stil.

Vi vidste ikke på det tidspunkt, om vi ville åbne haven for publikum, men tanken er vokset og modnet og beslutningen blev taget i efteråret 2005.

Det ligger 9.7 km væk fra Dark Secret.

Info link: De Japanske Haver

10-15km

Hagenskov Gods

Hagenskov Gods

Hagenskov omtales første gang i 1251, da kong Abel på Hagenskov underskrev et dokument, der gav borgerne i Fåborg toldfrihed.

Det ligger 14,5km væk fra Dark Secret.

Info link: Hagenskov Gods

15km->

Assens by fra vandet

Assens by

Vi har det hele på Vestfyn. Smukke strande, bakker, dybe skove, unikke attraktioner, hyggelige byer med stolte traditioner og masser af aktivitet – og det hele krydret med kulturelle oplevelser for enhver smag.
Her kan du finde både ro og tid til samvær og holde aktiv ferie til lands og til vands. Vestfyn og Assens ligger midt i Danmark. Du kan nå det hele på et par timer, men du kan også bare blive og nyde ferien.
Vi glæder os til at møde dig/jer.

Det ligger 15km væk fra Dark Secret.

Info link: Assens By

Tobaksgaarden logo

Tobaksgaarden

Kulturhuset i Assens.

Det ligger 15,3km væk fra Dark Secret.

Info link: Tobaksgaarden

Terrariet

Terrariet

Terrariet i Vissenbjerg er en specialzoo med en af Skandinaviens største samlinger af krybdyr, padder, skorpioner, edderkopper, insekter m.m.

Ved at kombinere ekspertviden inden for udstilling, formidling, avlsprojekter og gode oplevelser, fokuserer Terrariet på, at beskytte sjældne krybdyr- og paddearter samt deres habitater og ikke mindst inspirere besøgende til at gøre en forskel for naturen.

Det ligger 15,6km væk fra Dark Secret.

Info link: Terrariet

Assens mini by

Assens Miniby

Assens Miniby så dagens lys i begyndelsen af 1990, hvor 5 assenesere stiftede en forening under navnet: ”Ide – Gruppe af 1990”.

Formålet var at iværksætte en bred vifte af større eller mindre tiltag med det formål at gavne Assens kommune især på det turistmæssige område.

Det ligger 17,5km væk fra Dark Secret.

Info link: Assens Miniby

Egeskov slot

Egeskov Slot

I 1967 blev Veteranmuseet åbnet i den imponerende tidligere kornlade, der engang nød status som Nordeuropas største stråtagsbygning, og museet har i årenes løb bredt sig til flere af de omkringliggende avlsbygninger.

FAKTA
Egeskov Gods: 1.150 ha.
Slot og park: 20 ha.
Antal værelser på slottet: 66
Antal vinduer på slottet: 200
Antal enkeltruder på slottet: 2.062
Antal badeværelser på slottet: 6
Antal døre på slottet: 171
Voldgravens dybde max.: 5 meter
Antal labyrinter: 2
Hækkenes alder max.: 287 år
Hækkenes højde max.: 8 meter
Parkens haver: 18 forskellige
Parkens ældste træ: 672 år
Fuchsia, antal sorter i haven: 800
Tree Top Walking, længde: 100 meter
Tree Top Walking, højde: 15 meter
Ansatte på godset i sæsonen: 120
Veteranmuseet, større effekter: 530
Museets udstillingsareal: 10.000 m2
Museet, højde til loft max.: 20 meter

Det ligger 37,0km væk fra Dark Secret.

Info link: Egeskov Slot